Margrethe Melbye på teknik topliste
Caroline Skuland
Abelia og ODA-nettverk lancerede i dag listen med Norges 50 førende tech-kvinder 2024. Kåringen har som overordnet mål at øge antallet af kvinder, som arbejder med teknologi og ledelse. Vi er stolte af at kunne dele, at vores Margrethe Melbye er kåret som en af de førende tech-kvinder.
Formålet med kåringen er at fremhæve gode rollemodeller og talenter, og bidrage til, at flere kvinder bliver inspireret til at vælge teknologi og ledelse som karrierevej. På listen finder man alt fra forskere til udviklere og grundlæggere, som alle har det til fælles, at de er rollemodeller og centrale personer indenfor deres fagområde. Nomineringsprocessen er åben, og de 50 kårede er blevet valgt af en jury under ledelse af Øystein Eriksen Søreide. Kriteriet fra juryen er, at kandidaten skal have en central teknologirelateret eller teknologifremmende rolle, og de har i udvælgelsen lagt vægt på teknologiforståelse og indsats i forhold til mangfoldighed og inkludering i teknologibranchen.
Afgørende kompetence
Det brede spektrum af erhverv, brancher og sektorer fortæller, at listen repræsenterer mere end blot tiltrængt mangfoldighed i en mandsdomineret branche. Teknologi er nemlig sektordækkende og selve nøglen til, at vi skal lykkes med omstillingen af Norge, siger juryleder og adm.dir. i Abelia, Øystein Søreide.
En rapport fra Samfunnsøkonomisk Analyse viser, at Norge får brug for 40 000 personer med IKT-uddannelse inden 2030. Listen over Norges 50 førende tech-kvinder skal være med til at fremme rollemodeller, som inspirerer andre til at vælge teknologi som erhverv.
Selv om listen henviser til flere dygtige personer, som sætter tydelige aftryk gennem det arbejde, de udfører, har vi for få kvindelige teknologer i Norge. Vi har brug for rollemodeller, som viser vejen for andre, og det er netop dem, vi fejrer i dag, siger Søreide.
Juryen har lagt vægt på følgende i sin udvælgelse af listen:
- Teknologiforståelse
- Konkrete bidrag og præstationer
- Motivation/indsats for mangfoldighed og inkludering i teknologibranchen
Investerer i mangfoldighed
Margrethe arbejder som CIO/CISO hos Evidi, og har lang ledererfaring indenfor teknologibranchen. I Evidi, som er et resultat af sammenlægningen af flere Microsoft specialiserede konsulenthuse, har Margrethe en vigtig rolle i at opbygge et fællesskab på tværs af de fusionerede fagmiljøer.
Jeg har været heldig at få lov til at arbejde i spændende og stærke IT-miljøer i selskaber som DNB og Oljefondet/NBIM. Fra disse stillinger har jeg en solid værktøjskasse med mig, hvilket jeg drager stor nytte af i mit nuværende job. Jeg er meget stolt af, at Evidi på kort tid har formået at slå otte teknologimiljøer sammen, og at vi opbygger et fællesskab, både teknologisk og organisatorik, siger Margrethe.
Evidi ønsker at styrke mangfoldigheden i IT-branchen, og bidrage til en mere bæredygtig og inkluderende fremtid. Jørn Seglem, CEO hos Evidi, fortæller, at det at have Margrethe på listen over Norges 50 førende tech-kvinder er en bekræftelse på, at vi har valgt den rette person til at guide Evidi gennem forandringsrejsen.
Vi er utroligt stolte af at, Margrethe fremhæves på denne måde. Det er en velfortjent anerkendelse af det arbejde hun gør som leder og de unikke perspektiver, hun tilfører både mig og teamet i Evidi. Lige siden siden opstarten af firmaet har vi haft et bevidst ønske om at videreudvikle talenter internt og samtidig rekruttere kompetente medarbejdere, som kommer med nye perspektiver, meninger og reflektioner. I Evidi kalder vi dette at være #theplacetogrow – som virksomhed, i samspil med kunder og som mennesker. Så igen, jeg er både ydmyg og taknemmelig for at have en så engageret leder som Margrethe med på holdet - som både støtter, udfordrer, lytter og respekterer – og derigennem er med til at realisere vores vision om at #Styrkenliggerihelheden», fortæller Jørn entusiastisk.
En dag til at fejre kvinders præstationer
Margrethe er helt tydelig omkring det faktum, at mangfoldighed ikke bare er et buzz-ord, men en reel styrke for selskabet. Forskellige perspektiver fører til bedre løsninger og mere kreativitet. Hun fortæller, at vi skal tænke anderledes på, hvordan vi rekrutterer, og at vi skal vælge at ansætte ud fra mangfoldighed.
At modtage denne anerkendelse på Kvindernes Internationale Kampdag giver dagen en ekstra dimension, og er en påmindelse om, hvor meget vi kan opnå sammen. Vi skal bevidst søge mangfoldighed. Kvindernes Internationale Kampdag er en dag, hvor vi kan fejre kvinders præstationer, reflektere over de udfordringer vi fortsat står overfor og forpligte os til at skabe en mere ligestillet fremtid. Jeg har altid haft ambitioner om at påvirke teknologibranchen positivt, og denne pris giver mig energi til at fortsætte med at arbejde hårdt, afslutter Margrethe.
Om Evidi
Evidi er Nordens sejeste kompetencemiljø på Microsoft-teknologi. Vi rigger ambitiøse virksomheder til at gribe mulighederne gennem en helhedsmæssig approach til mennesker, processer og teknologi.
Vi leverer bred kompetence indenfor vore egne rammer kaldet Business Driven Architecture. Rammerne gør os i stand til at levere omfattende kompetence indenfor proces og udvikling og danner grundlaget for vor førende position på hele bredden af Microsoft-teknologier. Fra CRM og ERP til Low-code/No-code-udvikling, cloud-platformen Azure, sikkerhed, implementering og vedligehold af vigtige IT-løsninger, er vi de førende specialister på Microsoft teknologi.
Selskabet havde en omsætning på MNOK 619,4 i 2023, hvilket er en vækst på 21,2% sammenlignet med 2022. Evidi har i dag 450 ansatte fordelt på kontorer i Oslo, Asker, Bergen, Halden, Sandnes, Sarpsborg, Stavanger, Tønsberg, Ballerup, Odense, Aarhus, Roskilde, Vejle, Thisted og Ahmedabad.
Kontakt:
Jørn Seglem, CEO Evidi, jorn.seglem@evidi.com, mobil: +47 918 82 862
Ranja Pedersen Ovedal, CMO Evidi, ranja.ovedal@evidi.com, mobil: +47 970 51 921