Jørn Seglem bliver ny administrerende direktør i Skill Communicate
Ranja Ovedal
Lidt over en måned efter etableringen af det nye fælles firma, får Skill Communicate ny administrerende direktør, som skal lede den ambitiøse investering fremover.
Jørn Seglem kommer fra et job som administrerende direktør i SAS Institute i Norge, hvor han også har haft en nordisk lederrolle. Tidligere har Seglem haft lederstillinger omkring den digitale omstilling i industrikoncernen Kongsberg – Kongsberg Digital. Før dette arbejdede han flere år hos Microsoft og havde forskellige lederroller. Seglem har også siddet i bestyrelsen i Forte Digital, og har nu aktive bestyrelsesposter i Prediktor og Mnemonic.
SAS Institute har været et godt sted at være, og efter en betydelig vækst i 2021 føler jeg mig tryg ved, at jeg forlader firmaet og teamet på et godt tidspunkt. Hvis jeg skulle lokkes til et nyt job, skulle der et helt unikt koncept og mulighed til. Allerede første gang jeg mødte bestyrelsesformand Gudmund Killi, og hørte om ambitionerne for den digitale omstilling, blev jeg solgt, siger Jørn Seglem.
Fakta
- Skill Communicate hedder nu Evidi.
- Evidi består af de tidligere selskaber Pilaro, eSeven, Skill, AITC og Communicate Norge.
- 300 ansatte på kontorer i Oslo, Bergen, Stavanger, Sandnes, Asker, Tønsberg, Sarpsborg, Halden og Danmark.
Skal skabe et vinderhold
Efter en omfattende ansøgningsproces, faldt bestyrelsens og bestyrelsesformand Gudmund Killi’s valg på den, de mente, kunne sætte det bedste hold.
Jørn har en solid erfaring, som passer perfekt til Skill Communicate. Vi har en enkel idé, nemlig at bygge markedets mest hollistiske leverancekapacitet på tværs af Microsoft’s teknologier. Hans erfaring med at skabe solide firmaer indenfor både services og software, indland og udland, Microsoft og andre teknologier er netop det, der skal til, for at Skill Communicate-selskaberne bliver uovervindelige, siger bestyrelsesformand Gudmund Killi.
Overtager chefstolen til maj
Jørn Seglem overtager posten efter CEO Odd Nymark d. 1. maj 2022.
Jeg vil gerne takke Odd Nymark for en formidabel indsats som midlertidig leder af Skill Communicate under opbygningen af firmaet. Det har været helt fantastisk at have en så erfaren leder i midten af så mange firmaer og mennesker, som skal samles på kort tid. Odd fortsætter i samme rolle som midlertidig leder indtil Jørn er på plads, og også i en overgangsfase derefter, siger Killi.
Unikt placeret på et voksende marked
Efter sammenlægningen af eSeven, Pilaro, AITC, Skill og Communicate har firmaet nu over 300 ansatte, og er allerede i fuld gang med at levere værdi til kunder på tværs af Microsoft’s teknologiplatform.
Dette er fem allerede imponerende selskaber, med tydelige positioner opbygget over lang tid med sine kunder. Nu samler vi alle kræfter for at tænke yderligere vækst og en skærpet strategisk retning. Jeg ser virkelig frem til at lære både medarbejderne og kunderne at kende og sammen videreudvikle det samlede firma Skill Communicate til noget helt unikt, afslutter Jørn Seglem.
Om Skill Communicate
Skill Communicate AS er Norges største uafhængige Microsoft partner med ekspertise på udvikling, implementering og vedligehold af kritiske IT-løsninger, herunder fysisk- og cloud-baseret infrastruktur, kritiske forretningsapplikationer som ERP, CRM og MS 365, data- og integrationsplatforme så vel som datamodellering og analyse.
Samlet set omsætter firmaerne for i underkanten af NOK 500 millioner med 300 ansatte på kontorer i Oslo, Bergen, Stavanger, Sandnes, Asker, Tønsberg, Sarpsborg og Halden.
Skill Communicate ejes af ansatte nøglepersoner og Credo Partners som aktiv ejer og største aktionær. Credo Partners er et norsk investeringsselskab, som opskalerer virksomheder i partnerskab med investorer og grundlæggere. Credo har specialiseret sig i at udvikle mellemstore grundlæggere og familieselskaber til skalerbare forretningssystemer, og fokuserer på sektorerne industri, B2B-ydelser, forbrugsvarer og sundhed.
Kontakt:
Ranja Pedersen Ovedal, CMO Evidi
ranja.ovedal@evidi.com